JULETUR TIL FAJSTRUP!
Lørdag og søndag 09.-10. december er vi tilbage med den RIGTIGE Juletur til Fajstruphytten for alle Junior- , Trop- og Seniorspejdere.
Vi tager til Fajstrup og fylder weekenden med masser af julehygge på spejdermåden. Vi mødes på Lykkegården klokken 11.00 lørdag, og afhentes af vores forældre klokken 11.00 søndag i Fajstrup
Programmet?
Vi forvandler Fajstruphytten til en ægte lille nisselandby af grønne spejdere og vil afholde den hyggeligste spejderjuleaften!
Kan du lide: Juleknas, juletræsfældning, juletræspyntning, julebingo, julemad, julemandelgave, juletræsdans, julegaver, julelejrbål, julenatløb (af den hyggelige slags! Ingen skræmmeløb!), julekakao, julesøvn, julemorgenmad og julespejderledere i rigtigt fjollet julehumør? Så skynd dig at melde dig til!
Dresscode (og pakkeliste):
- Nissehue og bjælder og rigtigt godt Julenissehumør.
- Og ingen jul uden julegaver – så alle skal have en lille gave med til ca. 20 kr
- Pak en taske som I plejer og tag derudover en drikkedunk med ca. 1 liter vand med.
- Varm sovepose og liggeunderlag (i fald vi bliver så mange, at vi skal slå nisse-telt op for at kunne være der).
- Du skal også huske en madpakke til frokost lørdag, og selvfølgelig have tøj med til at være ude!
- LAD VÆRE MED AT TAGE SLIK MED!
Pris: 125 kr.
Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte din spejderleder.
Med mange julefjollede spejderhilsner,
Spejderlederne i KFUM Kaløvig
TILMELDPS) Hvis du ikke lige kan huske hvad vi “plejer at pakke”, så brug denne pakkeliste:
- Madpakke og drikkelse til frokost lørdag! Vigtigt!
- Lille ”julegave” til ca. 20 kr (vi skal selvfølgelig have en pakkeleg!)
- Uniform, tørklæde og spejderdolk (hvis du har)
- Fornuftigt vinterovertøj
- Varmt fodtøj (evt. termo-gummistøvler)
- Varm sovepose (evt. suppleret med hovedpude – men en sammenrullet trøje virker fint som pude!)
- Liggeunderlag (måske kan vi sove i Fajstruphytten alle sammen – men tag et underlag med alligevel, så du ikke er afhængig af en ”hyttemadras”)
- Lomme- eller pandelygte med friske batterier
- Drikkedunk (fyldt) – omkring 1 liter (eller 2 x halvlitersflasker)
- Regntøj efter vejrudsigten
- Varm trøje / Fleecejakke
- Strikhue (eller varm nissehue). Ja, seriøst! En hue betyder alt for at holde varmen om natten!
- Uld- eller skiundertøj (det bliver koldt!)
- Handsker
- Tandbørste, tandpasta
- Vaskeklud til at tørre hænder i (vi må ikke dele håndklæder)
- Lille flaske håndsprit til lommen
- Et par ekstra (varme og tørre) sokker/undertøj
- Et par hjemmesko/tøfler/ekstra tykke uldsokker til brug i hytten (gulvet er ikke isoleret – men er et gammeldags plankegulv med fri luft under gulvet)
- Evt. medicin
- Evt. bålkappe eller tæppe
- Evt. siddeunderlag.