Velkomst-sange


Bævernes velkomstsang

Mel: I en kælder sort som kul

Alle bæverne er her,
rundt om bæverdammen!
Vi er glade hver især,
og vi holder sammen!
I vor lille bæverflok
har vi kammeratskab nok
Her er plads til alle
store, små og smalle!

Ud i skoven går vi tit
mangen leg bli’r leget!
Vi skal også tegne lidt
og vi synger – meget!
Vi kan løbe, vi kan gå 
vi kan meget stille stå 
og med halen klaske
Bæverne er raske!


Ulvenes velkomstsang

Mel: Vi er børn af sol og sommer
Tekst: Poul Winding

Vi er grønne ulveunger,
og vi synger, mens vi går,
jubler højt af fulde lunger,
og vor sang mod himlen når.
Vi kan smile, vi kan synge,
vi har nok af godt humør.
I de grønne ulves klynge
bli’r man glad som aldrig før.

(Vi har mange gode venner
i den grønne ulvedragt;
blot vi mesterordet kender,
får en hjælpsom hånd vi rakt,
for vi er af samme stamme
og af ét blod, du og jeg;
og vi strider for det samme,
vi har fælles mål og vej.)

(Vi vil gøre vores bedste
for at holde lovens ord;
hver dag glæde vores næste,
først og fremmest far og mor.
Og hvis vi på modgang støder,
– pyt – så ænser vi det knapt,
vi med godt humør det møder,
for en ulv gi’r aldrig tabt!)

Vi den gamle ulv adlyder,
og vi lytter til hans ord,
for vi ved, at når han byder,
er vi på det rette spor.
Og vi ved, hvad han vil nævne,
som vort løftes største bud:
Ulve, stræb af bedste evne,
lær med tak at lyde Gud.


Spejdernes velkomstsang (Spejdersangen – Junior, Trop, Senior)

Ja, vi er danske spejdere,
og løftet som blev givet
en vårdag brusende og fri
står på vor pande skrevet:
For Gud for konge og fædreland.
Hvor end dig livet stiller,
vær rede, når det gælder,
med hjerte, hu og hånd.

Vær rede! Hør den stormens il,
som gennem verden skrider,
hold spændt din streng,
hold blank din pil –
nu er det brydningstider!
Nu knytter vi vort broderbånd
i venskab og i gammen,
nu smeder vi det sammen
om hele Danmarks land.


Afslutnings-sange


Bævernes spejderbøn

Vi si’r farvel for denne gang,
og synger vores egen lille afskeds-sang!
Så be’r vi til Vorherre kær
at han må passe på os alle – hver især!


Spejderbøn (Ulv, Junior, Trop, Senior)

Mel: Ånd fra himlen
Tekst: H. Møller-Gasmann

Kære Far i høje himmel,
hør mit hjertes stille bøn:
Hvor jeg er i verdens vrimmel,
lad mig færdes som din søn.
Lad mig leve dig til ære,
hædre Danmark, far og mor,
andre folk til nytte være,
lyde spejderlovens ord.

 

 


Andre sange (Flagsangen, lejrbålssange m.m.)


Flagsangen

Vaj højt, vaj stolt og frit vort flag
med dugen hvid og rød!
og vidn vor sag er Danmarks sag!
vi vil ej savnes på den dag,
da terningen om liv og død
skal rulle i dets skød!

(Vift til os kækt og frejdigt mod
og tro, som vakler ej;
vift styrke til vor arm og fod
og sundhed til vor hjerterod!
vink frem enhver, som følger dig
ad pligtens lige vej!)

(Og mind os om, at hvor vi går
for folk og fædreland,
os mangen kærlig tanke når,
og mangt et ædelt hjerte står
af samme følelse i brand
hos kvinde som hos mand!)

Vaj højt, vort mærke, fra din stang
i solskin, regn og vind!
flyv lystig gennem skov og vang,
ombrust af glade stemmers klang;
men væk og alvor i vort sind!
vi os til manddom ind!

 

Sørøverkongen Jonathan (Tekst og musik af Linda Vilhelmsen)

Nu skal I høre historien om en mand:
Det var sørøverkongen Jonathan
Vild som en blæst og stærk som en storm
Og hans mave var simpelthen enorm
Øjet med klappen det tabte han i kamp
Og hans træben var gammelt, grimt og klamt!
Forrest i munden der manglede han en tand
Og han stank som en gammel skraldespand

HEJ HO – hvor ho´derne rulled´ (klap)
Blodtørstig det var han!
HEJ HO – det braged´ og bul´red
For havets skræk var Jonathan

Men en dag der mødte han en pige
Det var sangerinden Sally Skrig
Når hun sang så lytted´ alle folk
Og piraterne tabte sværd og dolk
Sally spurgte “hvor er der en mand
der har mod, styrke og forstand?
Een der ikke flygter med et hop?”
Og hun så at Jonathan sprang op

HEJ HO….

Jeg er den du søger, Sally Skrig!
Jeg er konge i pirateri!
Jeg kan gøre li´ hvad det skal vær´
Jeg´ den modigste af alle her!”
Sally lo – gav ham så besked
“Du skal syng´ en sang om kærlighed
Al dit mod det skal du nu få brugt
Det skal nemlig være smadder-smukt”

HEJ HO….

Åh, han så på Sally med et blik
Der ku´ dræbe med et enkelt stik
Hvord´n sku´ han få sagt det var forkert
Og han følte sig dum og helt genert
Men da han åb-nede sin store mund
Var hans stemme blød og smuk og rund
Alle folk de råbte højt i kor
“Gud-i-himlen-en-dejlig-smør-tenor”

HEJ HO…

Jonathan han sang den hele nat
Og til sidst var han slap og mat
Sally sagde “Store fede drys
Jeg vil gi´ dig et rigtigt kone-kys”
Så blev de gift og Jonathan blev far
og han sang ved den store opera
glemt var blodpiraterne med sværd
for han havde sin Sally åh så kær

HEJ HO….

På hans gravsten skrev man disse ord:
Han var sørøverkonge og tenor!
102 det blev den gamle nar,
og han døde i et badekar”

HEJ HO….