Knivbevis

af | sep 18, 2021 | Blog, Indlæg

HVAD HANDLER KNIVBEVISET OM?

Officielt skal spejderen for at opnå mærket hos KFUM “vise, at hun/han kan bruge dolken rigtigt”.
Det er en bred formulering, der i vores gruppe dækker over, at spejderen forstår – og selvstændigt kan fortælle – disse tre hovedregler:
 
Aldrig-aldrig-aldrig-reglerne:
1) Man truer aldrig med en kniv – heller ikke “for sjov” eller som del af en indforstået leg. Der findes ingen undtagelser til denne regel, og brud medfører øjeblikkelig inddragelse af knivbevis, bortvisning fra spejder og eventuelt politianmeldelse.
 
2) Man kaster aldrig med en kniv
 
3) Man løber/klatrer aldrig med en trukket kniv
Disse tre regler er suverænt de vigtigste, da brud på dem udgør en umiddelbar og alvorlig risiko; og spejderen skal have indset hvorfor. Udover disse tre hovedregler skal spejderen forstå, mestre i praksis, og kunne forklare baggrunden for følgende “sikkerhedsråd”:
 
De syv sikkerhedsråd: 
1) Sid ned, når du snitter (eller stå helt stille). Der er sjældent nogen god grund til at stå op og snitte, og man har som regel mere kontrol over kniven, når man sidder godt og solidt (altså ikke på en gren eller lignende). Gå aldrig omkring med kniven trukket.

2) Hold altid afstand til andre. Hold mindst en meters afstand til andre, og hold straks op med at snitte, hvis nogen kommer tættere på! Det er dit ansvar, at ingen kommer til skade med din kniv – og det er din opgave at sikre dig, at du ikke bringer andre i fare. Hvis din kniv forvolder skade er det din skyld – uanset om den anden “jo gik lige ind foran mig, mens jeg snittede!”

3) Se på, hvad du laver. Ulykkerne sker typisk, når man kigger væk eller koncentrerer sig om noget andet mens man snitter. Hav altid øjnene på din kniv, når den er trukket, og koncentrer dig om det, du laver.

4) Snit/skær væk fra dig selv. Tænk på, hvor du holder din “gribehånd”, og hvor kniven ender, når (ikke hvis!) den smutter.

5) Sæt kniven (rigtigt) i skeden, når du ikke snitter. Hvis du lægger kniven fra dig på jorden kan du – eller andre – komme til at træde i den, sætte hånden i den – eller den kan simpelthen blive væk. Og hvis du hugger kniven i en stamme, kævle eller bordplade, så den “står frit”, er den til umiddelbar fare for alle, der kommer i nærheden: Sådan et “fritstående barber-blad” er en sikker opskrift på ulykker. Og husk at vende knivsæggen “rigtigt”, når du sætter den i skeden (altså med æggen bagud, så æggen vender nedad, når du trækker kniven).

6) Aflevér og modtag kniven rigtigt – det vil sige med skæftet fremstrakt mod modtageren, kniven holdt med fingrene på siden af bladet (eller den forreste del af skæftet/frontholken) og æggen nedad (altså VÆK fra din egen håndflade). Når du modtager en kniv, så træk aldrig kniven til dig, men vent, til giveren har sluppet kniven og har fået hånden væk. Alt i et roligt tempo. Og vær altid opmærksom på, hvordan knivsæggen vender (
nogle – især udenlandske – spejdergrupper afleverer kniven med æggen opad!)

7) Pas på din kniv. Sørg for at holde din kniv ren (snavs kan vaskes med lidt sæbevand, harpiks kræver sprit eller rensebenzin, rust skal poleres væk), tør (et fugtigt knivsblad ruster hurtigt – også “rustfrit” stål) og skarp (en sløv kniv skærer dårligt, og kræver derfor mange kræfter – og dét er farligt, når kniven smutter). Lad være med at bruge kniven som graveredskab, lad være med at skære direkte i jord/sten, og brug aldrig kniven som “koben”.
Spejderen skal også kende til knivens “anatomi” og vide, hvad de forskellige dele af kniven hedder. Konkret skal man kende til:

 Knivens dele
  • Bladet (den synlige metal-del af kniven)

  • Skæftet (træ- eller plastic delen af kniven, som man holder ved)

  • Odden (spidsen af knivsbladet)

  • Æggen (den skærende del af kniven)

  • Skeden (“beskyttelsesholderen” til kniven – typisk læder eller plast – ofte med et øje, så kniven kan hænge i bæltet)
  
 

Praktisk kunnen
 
Endelig skal spejderen på betryggende vis kunne bruge – men ikke nødvendigvis mestre – kniven i praksis. Det tager lang tid at blive rigtig dygtig til at snitte, og nogle af de mere avancerede teknikker involverer greb, der kan være risikable for nybegyndere (f.eks. brug af odden til udhuling, “baghåndsgreb” til fjernelse af genstridige knaster, og lignende) – så derfor fokuserer vi på sikker, basal teknik i begyndelsen. De videregående teknikker kommer senere.
 
I praksis øver vi typisk at snitte en teltpløk, snitte et lille skæfte/håndtag af en træklods, og skære “hakker” (vinkelret, dyb fure i træet, mødt af skrå fure, hvorved der bortskæres en kile, der gradvist øger dybden af “hakket”).
 

HVORDAN OG HVORNÅR KAN MAN FÅ ET KNIVBEVIS?

Vi vil løbende vurdere, om hver enkelt Ulv er klar til knivbeviset – og om nødvendigt vil vi spørge ind til knivregler og -råd eller bede om en lille “demonstration”. Vi vil selvfølgelig også løbende øve og træne med de, der endnu ikke har fået knivbevis (heriblandt nytilmeldte Ulve eller Ulve, der ikke har kunne deltage i knivbevis-onsdagene).

HVAD SIGER LOVEN?

Vi har i KFUM Kaløvig besluttet, at man skal have knivbevis for at måtte bære kniv når man er til spejder. Men et knivbevis fra os giver selvfølgelig ikke juridisk ret til at bære kniv i alle mulige andre sammenhænge. 
 
Folketinget har i April 2016 vedtaget ny knivlov der trådte i kraft 1. juli 2016. Politiet har i den forbindelse oprettet en fin “fakta-side” om den nye knivlov – som jeg varmt kan anbefale, at du læser. 
 

Paragraf 1 i “Lov om Knive og Blankvåben m.m.) lyder som følger:

§ 1. Knive og blankvåben m.v. må ikke bæres eller besiddes på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lign., medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse eller til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.
Det er altså i udgangspunktet altid forbudt at bære kniv (uanset størrelse), medmindre man har et “anerkendelsesværdigt formål”. Det er dog ikke præciseret, hvad man forstår ved et “anerkendelsesværdigt formål” – men Justitsministeren har givet udtryk for, at “meningen er”, at spejderaktivitet og skovture skal regnes for anerkendelsesværdige formål. Det virker derfor rimeligt at antage, at det fortsat er lovligt at have kniv med til spejder. 
 
Lidt uheldigt er det dog, at lovteksten – trods konkrete høringssvar fra bla. Advokatrådet – ikke udtaler sig om, i hvilken grad dette “anerkendelsesværdige formål” skal være aktuelt/nært forestående – altså hvorvidt det f.eks. er tilladt at have sin spejderkniv i tasken, hvis man skal til spejder samme eftermiddag (hvilket næppe er lovligt); eller hvorvidt man må have sin lille 5-cm Schweizer-kniv i lommen i tilfælde af, at der skulle opstå en uforudset situation, hvor man kunne have brug for den, uden at man nødvendigvis kan redegøre for en konkret, planlagt aktivitet (muligvis lovligt, men klart en gråzone, og sandsynligvis forbudt “i nattelivet”). 
 
Indtil der foreligger domsafsigelser på området er det altså meget svært at vide sig helt sikker på, hvad der er lovligt og ulovligt i henhold til paragraf 1 – specielt for små schweizerknive, der hidtil har været lovlige at bære i det offentlige rum uden anerkendelsesværdigt formål.
 
Vores anbefaling er derfor fortsat, at man som spejder kun bærer kniv, når man er i spejderuniform, og det er helt tydeligt, at man er DIREKTE på vej til eller fra spejdermøde, og dermed kan påberåbe sig et umiddelbart, konkret og anerkendelsesværdigt formål.
 
Så lad være med at have spejderkniven med i skoletaksen – det er sandsynligvis ulovligt!
 
Hvad angår lovligheden af forskellige knivtyper er loven dog blevet klart forbedret:
 

Paragraf 2 lyder som følger:

§ 2. Det kræver tilladelse fra politiet at erhverve, besidde, bære eller anvende:
 
1) skarpe eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm, 
2) knive med tværstillet greb beregnet til stød, 
3) springknive og springstiletter, 
4) faldknive og faldstiletter, 
5) foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd (butterflyknive), 
6) knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd, 
7) kastestjerner, kasteknive, kasteøkser og lign. og 
8) kårdestokke og andre blankvåben, der fremtræder som en anden genstand. 
 
Stk. 2. Dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, kan uanset stk. 1, nr. 1, anvendes i erhverv, til husholdningsbrug eller til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller til et andet lignende anerkendelsesværdigt formål, hvis de er udformet hertil. De nævnte dolke og knive kan erhverves, besiddes og bæres til den nævnte brug. 
 
Stk. 3. De våben m.v., der er nævnt i stk. 1, må kun overdrages til andre eller overlades til andre, hvis erhververen eller modtageren foreviser fornøden tilladelse fra politiet. Dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, kan uanset stk. 1, nr. 1, overdrages eller overlades til andre, hvis det må antages, at erhververen eller modtageren kun vil anvende dem til brug i erhverv, til husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller til et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.
I den nye lov skelnes der således ikke længere mellem folde-knive, jagt-knive (låsbare eller ej), multi-tools og dolke. Alle typer “almindelige” knive er nu lovlige at eje og besidde, hvis deres klinge ikke overstiger 12 cm.
 
Bemærk dog, at Stk 2. (så vidt vi kan se) faktisk tillader spejderdolke med et knivsblad på over 12 cm – såfremt de anvendes til “…lignende anerkendelsesværdigt formål…” og “…hvis de er udformet hertil.” Så den gængse KFUM spejderkniv (der har et blad på lidt over 12 cm) kræver ikke særlig tilladelse fra politiet, såfremt den kun anvendes til spejderaktivitet. 
 
Hvis du vil vide mere om knivbevis – eller måske har spørgsmål til, hvilken kniv, du skal vælge – så tal med din spejderleder! Der er masser af gode råd at hente!