– og på denne lejr må man meget gerne tage sin mor, far og søskende med (men ingen kæledyr; så heste og hunde må desværre blive hjemme)!
Junior, Trop, og Seniorspejdere (og deres forældre) mødes fredag aften d. 8. september (17:00) på Lykkegården, hvorfra vi koordinerer fælles transport. Kørsel til Hummelmosen må påregnes, men vi fylder selvfølgelig bilerne op.
Familiespejdere, Bævere, og Ulve (og deres forældre) mødes lørdag 9. september (10:00) på Lykkegården, hvor vi fylder bilerne op, og slutter os til Junior, Trop, og Senior-spejderne.
Lejrturen slutter for alle søndag 10. september (12:00) med afhentning ved Hummelmosen Spejdercenter (Kvasbrovej 11, 8586 Ørum)
Tema’et denne gang er “Det Vilde Vest” – og der bliver selvfølgelig en masse fede spejder-aktiviteter for store og små, og for unge og (halv)gamle.
Vi rejser tilbage til den støvede, gamle westernby El Paraíso anno 1880 – hvor lovløse bander hærgede og livet til tider var barskt – men det bliver alligevel en rigtig “luksus-lejr” for hele familien, hvor forældre, Bævere og Ulve kan overnatte inde på “Saloon’en” (altså centerhytten). I udgangspunktet sover Junior, Trop og Seniorspejdere dog ude i vores fine spejdertelte. De eventyrlystne er selvfølgelig også velkomne til at spænde en hængekøje ud eller sove under åben himmel på prærien som en rigtig cowboy eller cowgirl! Familier, der gerne vil sove sammen i eget telt, er selvfølgelig også velkomne til medbringe “familieteltet” – blot I lige skriver det i tilmeldingen.
Nåja! Selv om El Paraíso ligger langt ude i det vilde vest, så er der skam fine toiletter med træk og slip! (ingen muldtoiletter denne gang!)
Så altså! På med cowboyhatten og seksløberen, find mundharmonikaen og lasso’en frem, og kom med på en pragtfuld weekend i naturskønne omgivelser. Hele herligheden koster kun 150 kr for Junior/Trop (fre-søn) og 100 kr for Bæver/Ulv (lør-søn).
Meld dig blot til; så sender vi en pakkeliste senere.
Yippee ki-yay!
Alle lederne i KFUM Kaløvig Gruppe
Med mange spejderhilsner,
fra alle lederne i KFUM Kaløvig
Vær opmærksom på, at hvis man ønsker at tilmelde flere deltagere, skal man trykke på linket “tilmeld flere deltagere”, der dukker op lige inden man vælge at gå til betaling. Herved får man mulighed for at “lægge flere deltagere i indkøbskurven” inden man afslutter sit billetkøb. Man skal altså kun gennemføre betalingen en enkelt gang uanset hvor mange deltagere, man har tilmeldt. Forældre/Søskende skal også tilmelde sig.
Med venlig hilsen, Mikkel Steen Petersen (Gruppeleder)